oM BORGERSAMLING og borgerting

BORGERSAMLING ELLER BORGERTING?

Borgersamling og Borgerting er forskningsbaserede kvalitative metoder, som bygger på en deltagerdrevet demokratiforståelse. Begge metoder inviterer borgere og brugere med ombord i forhold til at kvalificere komplekse problemstillinger og beslutninger gennem et styret udviklingsforløb. Tilgangen giver beslutningstagere øget legitimitet, bedre beslutningsgrundlag og øget forståelse mellem borgere og system. Borgerne opnår en bredere forståelse for problemstillingens udfordringer og potentialer, samtidig med at de opbygger kapacitet til demokratisk deltagelse.
Metoden er afprøvet i bl.a. Helsinki, Dublin og Toronto under navnet Citizens’ Assembly. De deliberative formater og heraf navngivning er under udvikling i Danmark. Helt aktuelt er der to kategorier i spil, som er optaget af OECD som danske versioneringer af Citizens Assemblies:

Et borgerting er et permanent deliberativt borgerorgan med løbende udskiftning af borgere, der rekrutteres på baggrund af en bred borgerlodtrækning. Et borgerting kan i princippet arbejdet med en lang række meget forskellige spørgsmål.

En borgersamling er et midlertidigt borgerorgan, der opløses igen, når borgersamlingens anbefaling er givet videre til de folkevalgte. En borgersamling har typisk ét mere specifikt emne, de behandler.

1) Forpligtigelse. Beslutningstageren, der udskriver et borgerting, skal give de udvalgte borgerne reel handlefrihed til at udforske den givne udfordring og samtidigt forpligte sig til at modtage borgernes anbefaling. Politikerne afgiver ikke deres beslutningskraft, men forpligter sig til at lade borgernes bidrag kvalificere et komplekst politisk spørgsmål - som fx en klimalov - på linje med andre ekspertbidrag. Hertil skal man nøje overveje, hvordan og hvem der formulerer det eller de spørgsmål, som borgertinget skal behandle. I formuleringen af spørgsmålet bor en selvstændig demokratisk udfordring og forpligtelse

2) Borgerlodtrækning. Den repræsentative rekruttering skal ske på baggrund af en transparent og stratificeret borgerlodtrækning.
Det er et vigtigt princip, at deltagerne i borgersamlingen udvælges tilfældigt ved lodtrækning blandt dem, der har meldt sig til at deltage. Lodtrækningen foregår, så borgersamlingen afspejler befolkningen ift. køn, alder og andre parametre, der findes relevante ift. problemstillingen, der skal behandles. Borgerlodtrækningen giver den bedste mulighed for et bredt, retfærdigt og fordomsfrit udvalg af borgere, som ikke er forudindtagede eller præget af bestemte interesser. Spredning i alder, køn og relevante parametre skal også sikre, at flere perspektiver og behov indgår i dialogen og anbefalingerne til beslutningstagere. Lodtrækning baseret på meningsmålingsbureauers databaser eller telefonopkald til tilfældige borgere bliver ikke anerkendt som en Citizens Assembly af OECD. Det giver god mening set i et demokratisk perspektiv, at flest mulige danskere skal opleve, at de inviteres med og oplever, at deres stemme bliver hørt. I Canada er det en demokratisk målsætning, at alle canadiere skal modtage en invitation til at deltage i en borgerlodtrækning én gang i deres liv.

3) Mandat og tredjepartsekretariat. Mandatet skal give borgertinget et tydeligt manøvrerum og tredjepartssekretariatet skal sikre armslængdeprincip og udgøre en sikkerhed for, at den viden og de eksperter, der skal bistå borgerne i processen, er uafhængige og upartiske. Hertil skal borgerne værnes mod at blive unødigt påvirket af opdragsgiver, lobbyister og interesseorganisationer.

4) Facilitering. Borgertingets anbefalinger skal udarbejdes med afsæt i en faciliteret proces over flere sessioner i form af dage/weekender (minimum over tre gange og 20 timers deliberation i alt). Den faciliterede dialogproces i borgersamlingen bidrager til at se muligheder og udfordringer fra mange forskellige perspektiver og derefter give et fælles bidrag til et beslutningsgrundlag. Den deliberative proces bygger på en kvalitativ frem for en kvantitativ dialogtilgang og er valgt for at opnå en mere kollaborativ og deltagelsesbaseret borgerdrevet udviklingsproces. Borgersamlingens brug af flere udviklingsworkshops, udforskning af flere scenarier og deltagelse fra en forskelligartet udvalgt borgergruppe over en længere periode giver plads til fordybelse, refleksion og kvalificerede løsningsforslag. Ved at give borgerne både tilstrækkelig arbejdstid og refleksionstid mellem møderne er der mulighed for at gå i dybden og også blive klogere og udvikle sit eget perspektiv i processen. Borgerne skriver selv det fælles slutprodukt med mulighed for minoritetserklæringer – hvis der ikke kan opnås enighed. Man undgår meget bevidst at lade embedsværk eller konsulenter skriver anbefalingen, så borgernes egen stemme og autonomi sikres og bringes direkte til opdragsgiver.

5) Anbefaling. Det er ikke målet i en borgersamling at nå frem til en afstemning (om end afstemning kan anvendes som en metode blandt flere andre). Målet er at udarbejde en nuanceret og reflekteret anbefaling, der tilgodeser flest mulige perspektiver til gavn for hele samfundet. Det giver beslutningstagerne bedst mulig indsigt i, hvilke prioriteringer og vægtninger der foretrækkes af borgerne ved en efterfølgende implementering.