Forankring: I forberedelsesfasen er det afgørende at sikre den rette forankring både politisk og i organisationen/embedsværket. Herunder afstemme ansvaret ift. at få borgersamlingens anbefalinger ført ud i livet.
Tema og spørgsmål: Emner og spørgsmål skal kvalificeres, så de egner sig til arbejdet i en borgersamling. Egnede problematikker er aktuelle, har ikke tydelige ja/nej svar eller forudbestemte løsninger. Det er samtidig problematikker, hvis løsninger sandsynliggøres gennem folkelig opbakning og efterfølgende implementeringsvillighed.
Mandat: Hvilke rammer og råderum har borgersamlingen? Der er forskellige eksempler på mandater, som skal designes efter opdragsgiver, opgaven og kontekst. OECD's retningslinjer for et Citizens’ Assembly fremhæver en tydelig forpligtelsesgrad til at følge op på anbefalingerne inden igangsætning.
Styregruppe: Hvordan sikres en styregruppe af interessenter omkring borgersamlingen, og skal borgersamlingen have en formand? I så fald, hvilke kompetencer, roller og beføjelser skal vedkommende have? Og skal der i den sammenhæng evt. nedsættes en gruppe af medlemmerne, som har koordinerende funktion?
Tredjepartssekretariat: Borgersamlinger skal organiseres med afsæt i et tredjepartssekretariat, der stiftes ved igangsætning. Det skal sikre borgersamlingens legitimitet og uafhængighed fra opdragsgiver, interessenter, presse og lobbyorganisationer. Sekretariatet koordinerer al kommunikation og proces med opdragsgiver, men har den faciliterende rolle under møderne og er kontaktpunkt for medlemmerne i borgersamlingen.
Ekspertgruppe: Hvordan skal ekspertinput udvælges og kvalitetssikres? Ville det være muligt at udpege en uvildig ekspertfølgegruppe, der kan assistere borgersamlingen med at kvalitetssikre og foreslå oplægsholdere udefra? Hvordan skal samarbejdet mellem dem og tredjepartssekretariatet køre?
